tirsdag den 18. marts 2008

Lang tid siden

Uh, det er lang tid siden jeg sidst har været forbi.
Gik lidt kold over ikke at kunne få billeder på bloggen. Vi skal lige have fundet ud af et system med billeder i familien, så samme billede ikke er gemt flere steder...og den slags! Men det skal jo bare løses.
Var i sommerhus 3 dage i uge9 - det var super. Fik syet fine, fine dukke-dynebetræk og hovedepudebetræk. Så nu er der til både Luca og Amalie - samt et par stykker til salg.
Jeg opdagede Etsy.com for et par måneder siden, og har lige siden haft en frygtelig lyst til at prøve lykken med lidt salg "derude". Så 2 dukke-dynebetræk med tilhørende hovedepudebetræk skal ligges ind - det bliver spændende.
Jeg prøvede også lykken med et selvkomponeret dyr, da jeg var i sommerhus....men da jeg kom hjem tog det Bertram 3 minutter at gætte hvilket dyr det var, så den helt store succes kan jeg ikke kalde den del af "sy-eventyret". Tror jeg venter lidt med at sy flere dyr.

På strikke fronten er jeg blevet færdig med Miyake fra Design-club.dk og stribe trøjen til Bertram, så med dem og et styk dukke-dynebetræk, har jeg de første 3 af 12.....nu mangler bare de fine billeder, igen!!!

Ingen kommentarer: