Da min barsel med Luca næsten var ovre, fandt jeg ud af, at jeg havde behov for at have lært noget under barsel – tilegnet mig noget nyt, der bare var for undertegnede.
Og valget fald på det at strikke!
En i mødregruppen var rigtig god til at strikke, og en god måde at holde det fællesskab ved lige, kun være at starte en strikkeklub – som sagt, så gjort. Vi var 3 fra mødregruppen, der blev til Strikkeklubben.
Jeg lagde godt ud, syntes jeg selv. Fik fundet div. strikke pinde frem fra min moder, købt en gl. hatteæske til at have strikketøjet i og så var jeg klar.
Min mand syntes også det så godt ud – endelig en hobby, der ikke fyldte så meget. Sådan en lille hatteæske kunne godt få plads i vores i forvejen godt stoppede hjem ;o)
MEN så ved jeg ikke rigtig hvad der skete?? På en eller anden måde greb det om sig – det var jo vildt sjovt det her strikkeri! Og så skal man jo liiige prøve lidt af det hele – og liiige om lidt kan jeg sagtens finde ud af det der Lace noget og det der, og det der……
Kort efter da blog-land blev opdaget, gik det helt galt – mand, hvor er der mange der strikker, og hvor er de vildt gode! Det er super inspirerende at læse om, især se de flotte billeder – jeg har været bjergtaget og surfet mange, mange aftner væk. Det er skønt.
Så nu har jeg pludselig fået et lille garnlager bag sofaen – og han har opdaget det!
Måske hvis jeg lokker med et lille cashmere halstørklæde……jo, det kunne godt være vejen frem til et blindt øje bag sofaen ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar